fredag den 7. januar 2011

Tudetur !!!

Så blev det fredag, og min tur til at være hjemme sammen med Julie. Jeg har glædet mig hele ugen til at komme hjem og have tid sammen med hende og ikke mindst sove i min egen seng, men det var også svært at tage fra Tobias.

Han har endelig fået det bedre, og er begyndet at ville ud fra stuen og prøver også selv at spise nu, så der er store fremskridt, og det er jo enormt dejligt, endelig at have sin søn tilbage :O)

Og så er det så jeg sidder her i sofaen, Julie er puttet, og pludselig kommer tudeturen. Kan slet ikke stoppe igen ........

Det er selvfølgelig godt nok at få det ud af systemet, og det er nok en reaktion på at have oplevet min søn have det så skidt. Samtidig har det nok også noget at gøre med at jeg jo ser hvordan de andre børn har det på afd. A4, og jeg ved at vi måske ikke har set det værste endnu for Tobias.

For pokker, hvor er det bare en led sygdom !!! Hvis man så bare skulle bekæmpe sygdommen, men den er jo faktisk ikke engang det værste, det er alle følgesygdommene, der er slemme. Infektioner, baktier, blodsprængninger, opkast, hud der forsvinder, sår og slimhindeløsning. Det er så modbydeligt, og uretfærdigt for de små unger at de skal igennem det lort.

Talte med en mor idag om hvad vi skulle gøre ved vores vrede over at vores børn skulle igennem det her, og vi kom ikke frem til andet resultat end at vi måtte smide det i hovedet af hinanden .... men har vi så overskud til det ?

Tilgengæld er det jo også glædeligt når man så ser Janni gå ud af døren idag, efter sidste kur og bliver af-isoleret fra 1/2, hvor må det bare være en total lettelse, men alligevel lægger det nok altid i baghovedet .... hvad nu hvis det kommer igen ????

Og så er det der må tudes, og det gør vi så :O)

1 kommentar:

  1. Kære Tina

    Jeg har forgæves flere gange forsøgt at sende dig en kommentar,- prøver lige igen:-)
    Vi i nr. 404 tænker på jer og ønsker jer alt det bedste. Skulle i få brug for vores hjælp en dag, skal i endelig sige til,- vi vil gerne!
    Det er en rigtig led sygdom og selv om man er en stærk person og familie er det næsten umenneskeligt. Skulle du under en af dine tudeture for brug for en der lytter og drikke en kop kaffe med, skal du endelig ringe, også selv om kl. er 22. Jeg kan jo hurtig komme:-).
    Det bedste tanker og ønsker fra 404
    Ghita

    SvarSlet