Lang antibiotikabehandling

Første dag hjemme hele dagen, efter de sidste 7 dage at være kørt frem og tilbage til Skejby 3 gange om dagen.
Tirsdag i sidste uge blev Tobias bleg og trist og temp steg lidt, dog ikke til feber, men der var ingen tvivl om at han skulle have blod, så derfor kørte vi til Skejby med det formål. Det viste sig dog at han have en CRP på 23 så der blev diskuteret om vi skulle starte antibiotika op eller ej.
Efter Tobias havde fået blod fik han dog en reaktion på det, hans temperatur steg og han fik små blodsprængninger i hovedet, så derfor blev vi på Skejby og sidst på aftenen startede vi AB.
Det viste sig at være en klog beslutning for Tobias tal røg helt i bund, og CRP steg, så det var godt vi kom igang, dog underligt at han ikke havde feber onsdag morgen.
Men fordi han ikke havde feber kunne vi jo køre frem og tilbage mellem behandlingeerne og det har været dejligt, så kan man trods alt stadig være lidt en familie og man kan sove i sin egen seng !
Men men men der blev så fundet en sjælden bakterie i 2 ud af 8 blodprøverne fra Tobias's port, og der skulle så tages stilling til om behandlingen skulle ændres ud fra det, men stadig ingen feber, heller ikke når der blev skyllet i porten så det så ud som om smitten kom udefra og ikke var i bette, heldigvis.
Derfor sluttede vi igår AB behandlingen og håber så ikke der kommer noget feber eller andet. Prøverne fra porten er stadig til dyrkning så vi kender først resultatet senere på ugen, men det ser ud til smitten var udefra, så det blev ved en forskrækkelse.

Nu skal vi så vaccineres imorgen og jeg må sige jeg har mine betænkeligheder ved det, da Tobias's neu kun er på 0,01 men de siger det er lige meget. Dog fik jeg i sidste uge at vide at de skulle være min 0.5 før han kunne vaccineres, så skal lige dobbeltjekket imorgen inden han skal stikkes.

Næstsidste kur overstået, nu bliver der kæmpet !

Så fik vi overstået næstsidste tissekur, tænk at der nu kun er en tilbage om 7 uger, det er jo for vildt. Så mangler vi også lige 2 gange vincristin og dexa, men det er jo tissekurene der er de værste.

Det er gået rigtig fint med kuren den her gang, ind mandag morgen kl. 8 igang med hydrering og kur op til tiden. Narkosen gik uden problemer og Tobias var hurtig udskiller, så vi var hjemme igen onsdag aften, skønt !!!!

Men det har nu alligevel været en begivenhedsrig uge, for ud over Tobias, så måtte morfar jo også en tur på sygehuset i den her uge, for at få ny hofte. Så der skulle køres til Silkeborg et par gange for også at se til ham, og hente ham hjem, for selv om han er kommet sig fantastisk hurtig, og jo er stædig med hensyn til at kunne gå, nogle gange kun med en krykke, så går der nogle uger inden han må køre bil igen.
Men jeg må sige jeg syntes det er imponerende hvor hurtigt min seje far er kommet sige over at få hevet en knogle ud af kroppen og erstattet med en ny, godt gået, men husk nu også at passe på dig selv ;O)

Nå men så er det blevet søndag, og Tobias har haft det ok, selv om munden har gjort ondt hele dagen. Men her til aften, kommer kuren så rigtig efter ham. Han savler, græder, har ondt og vil bare sove men kan ikke finde ro til det. Hårdt at se på som mor, man jeg kan jo ikke andet end at holde ham i hånden og prøve at fortælle ham at det forhåbentlig snart er overstået .........

3 års fødselsag



Tænk engang, idag er det 3 år siden næsten på klokken, at Tobias kom til verden. Den skønneste fine dreng, taget ved kejsersnit, og vi hylede begge to da vi holdt ham første gang.

For et år siden havde jeg taget en fridag for at kunne fejre Tobias i vuggestuen med kagemand og det hele, så bekymringsfrist livet var for bare 1 år siden.

Så meget er sket siden, og ikke mindst for Tobias har det sidste år været et år men voldsomme oplevelse af den slags man jo helst er foruden. Til trods for det, så må man sige at Tobias er en fighter og har klaret alt han og vi har været igennem med et fantastisk mod.

Idag har han så fødselsdag og det skal fejres som aldrig før. At have fødselsdag har fået en helt ny betydning i vores lille familie. For 11 mdr. siden præcis imorgen blev hele vores verden ændret for altid, og vi vidste ikke hvad vi nu skulle til at forholde os til. Og når jeg nu sidder og skriver nu, så kan jeg faktisk slet ikke forstå at der snart er gået et år siden vi fik beskedden. Hold da op hvor er det skræmmende at også sådan noget kan blive hverdag.

På mandag skal vi ind til næstsidste HDM kur, havde slet ikke troet vi nogensiden kunne sige næstsidste til det, da vi gik igang, men tiden går og ja vi tager jo stille og roligt en dag af gangen, selv om arrene er der efterhånden, så skal vi jo lige kæmpe os igennem det sidste, og det gør vi :O)

Men idag skal Tobias fejres og det startede med morgensang, flag og masser af gaver.

 


Tobias skulle selvfølgelig selv være med til at flage og synge for sige selv :O)



Overraskelsen var stor da han pakkede den store fjernstyrede Lynet McQueen ud, selv storesøster gjorde stor øjne :O)





KÆMPE STORT TILLYKKE SKAT

Jeg elsker dig og er stolt af alt hvad du har klaret og stadig klarer !!