Endnu en forfærdelig morgen......

Så blev det igen mandag og her til morgen skulle vi så prøve at få Tobias´ blodsukker under 2,5 så vi kunne få taget de udredningsprøver, der forhåbentlig skal fortælle hvad det er der påvirker hans blodsukker og hvad vi skal gøre ved det.

Morgenen starter sådan set ok, han vågner og vil gerne se tegnefilm, super tænker jeg og smutter i et lynhurtigt bad. Jeg har fået at vide at Tobias ikke må få noget at spise og drikke før efter 8, for laboranten er bestilt til kl.8, men ......

Da jeg kommer ud af badet, hammersveder Tobias, og er bleg. Han kigger på mig og snakker til mig, men nu kender jeg jo symptomerne, så jeg ved hans blodsukker er lav. Jeg får rykket i snoren og Anne-Mette kommer, og jeg siger til hende at det er nu de blodprøver skal tages.
Vi skynder os at tage hans blodsukker og ganske rigtig 1,8. Så er det altså det begynder ikke at være sjovt længere.

Der bliver hasteringet efter laboranten, men Tobias begynder lige så stille at forsvinde fra os, så alt bliver gjort klar. 1 sygeplejeske står klar til at tage blodprøver, 1 står klar med sukkervand til IV, og en bliver ved med at ruske i Tobias for at bevare kontakten med ham. Lægen kommer også for det er trods alt en temmelig kritisk tilstand. Jeg må indrømme at jeg til at begynde med føler mig helt tryg, fordi der er så meget obs på ham og så mange mennesker omkring os, men den følelse bliver jeg ikke ved at have !!!

Laboranten kommer efter hvad der føles som en evighed, og så starter hun lige med at spørge om det virkelig er livsnødvendigt at vi får taget de blodprøver nu ????? HALLLOOOOOOO..... min søn er nærmest bevidstløs !!! Jeg kunne ha´ pandet hende en, jeg røg helt op i det røde felt. Og det gjorde Anne-Mette også, så efter lidt råben på stuen finder hun ud af at hun hellere må komme igang, men hun skal jo lige tjekke papirene først og have Tobias´ cpr-nr. Der slår det klik for mig, jeg fatter simpelthen ikke at hun kan stå der og fluekneppe over nogle rådne papirer mens min søn er, ja lad mig sige det som det, mens min søn er ved at dø for øjnene af os.

Jeg bliver simpelthen nødt til at gå i arrigskab !!! Jeg hyler hele vejen ned ad gangen og ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv, for selvfølgelig vil jeg allerhelst være hos Tobias, men at se sin søn være lige ved at tage billetten mens der står 4 voksne og kigger på, det vil jeg sgu ikke være med til.

Gunhild, en kanon sød sygeplejeske render efter mig og spørger om jeg er okay, og desværre er det hende der får det hele smidt lige i hovedet, men bagefter har hun nu sagt at det var ok :O)

Da jeg kommer tilbage på stuen er de lige ved at være færdige med blodprøverne og endelig må Tobias få noget at drikke og sukkervand i porten. Der går ikke 5 min så er han oppe igen, men jeg kan love jer, det var den værste oplevelse i mit liv. Den følelse af at miste kontrollen og miste min søn, den vil jeg ikke kunne holde til en gang mere.

Da alt er faldet til ro og Tobias sidder glad i sengen og spiser sin filuris, føler jeg, jeg er blevet kørt over af en damptromle, jeg er helt smadret både fysisk og psykisk, dog er jeg også lettet over at vi endelig fik taget prøverne, for det skulle jo gøres.

Prøverne er nu sendt afsted, og vi kan nu vente i mange uger inden vi får svar, og i den tid skal vi stadig måle hans blodsukker og være ekstra opmærksomme på hvordan han har det når der er gået lang tid siden han har spist, men han klarede det endnu engang, han er virkelig en sej sej dreng.

Fordi prøverne blev taget, kunne vi så også starte kur idag, og det er jo super dejligt, da det holder liv i drømmen om at vi alle sammen kan komme på ferie i næste uge, hvilket vi virkelig trænger til.

Vi har haft en super dejlig dag på A4, for selv om man er sådan en omgang igennem så glemmer man det skræmmende hurtigt, for vi skal jo videre.
Vi har fejret søde lille Elias´ 2 års fødselsdag idag, med lækker kagemand - TILLYKKE !!!

Så nu skal vi igennem narkosen imorgen og så skal kuren udskilles, helst hurtigt, så vi lige kan nå hjem og vaske lidt tøj :O)