søndag den 16. oktober 2011

Næstsidste kur overstået, nu bliver der kæmpet !

Så fik vi overstået næstsidste tissekur, tænk at der nu kun er en tilbage om 7 uger, det er jo for vildt. Så mangler vi også lige 2 gange vincristin og dexa, men det er jo tissekurene der er de værste.

Det er gået rigtig fint med kuren den her gang, ind mandag morgen kl. 8 igang med hydrering og kur op til tiden. Narkosen gik uden problemer og Tobias var hurtig udskiller, så vi var hjemme igen onsdag aften, skønt !!!!

Men det har nu alligevel været en begivenhedsrig uge, for ud over Tobias, så måtte morfar jo også en tur på sygehuset i den her uge, for at få ny hofte. Så der skulle køres til Silkeborg et par gange for også at se til ham, og hente ham hjem, for selv om han er kommet sig fantastisk hurtig, og jo er stædig med hensyn til at kunne gå, nogle gange kun med en krykke, så går der nogle uger inden han må køre bil igen.
Men jeg må sige jeg syntes det er imponerende hvor hurtigt min seje far er kommet sige over at få hevet en knogle ud af kroppen og erstattet med en ny, godt gået, men husk nu også at passe på dig selv ;O)

Nå men så er det blevet søndag, og Tobias har haft det ok, selv om munden har gjort ondt hele dagen. Men her til aften, kommer kuren så rigtig efter ham. Han savler, græder, har ondt og vil bare sove men kan ikke finde ro til det. Hårdt at se på som mor, man jeg kan jo ikke andet end at holde ham i hånden og prøve at fortælle ham at det forhåbentlig snart er overstået .........

Ingen kommentarer:

Send en kommentar