tirsdag den 6. december 2011

Sidste kur kørt ind !

Så blev det tirsdag eftermiddag og sidste indlæggelseskur er kørt ind, og skal nu bare tisses ud, så vi forhåbentlig snart kan komme hjem igen !

Det er godt nok en noget underlig følelse at den sidste kur nu er kørt ind, og at vi nu er kommet igennem første lange skridt af sygdommen, det er både fantastisk og skræmmende på sammme tid. Men jeg håber og tror der venter os nogle fantastiske oplevelser i fremtiden.

Imorgen skal Tobias fejres ved børnebord, hvor han har bestemt at vi skal have burger med fritter. Han glæder sig og jeg håber han har det godt nok imorgen til at opleve det hele. Angus kommer og fester med os og han har ringet og inviteret Theodor, så vi håber også han kigger forbi. Der skal endnu flere balloner på statiker, og der skal spises slik i lange baner, så lad os håbe appetitten rækker til det !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar