tirsdag den 1. februar 2011

Som tiden går .....

Hold da op, ja hvad skal man næsten med en blog hvis man aldrig tager sig tid til at skrive på den ???

Nå jeg må glæde mig over at grunden til der ikke er skrevet noget på bloggen længe, er faktisk at det er gået utrolig godt siden sidste kur. Vi har jo bare været hjemme og hygget os alt hvad vi kunne. Det har været nogle skønne uger :O)

Nu er vi så igang med kur igen. 4-dages kur, og vi har idag fået taget knoglemarv. Tobias har det fortsat rigtig fint, indtil videre er der ikke tegn på at det ikke skulle gå lige så godt med kuren som sidste gang, så det håber jeg virkelig. Det er jo lige før man glemmer han er syg når han har det så godt - det er skønt :O)

Vi træner fortsat for at få ham til at gå, men jeg syntes ikke der sker så mange fremskridt, eller også er jeg bare meget utålmodig, men det ville godt nok være lækkert hvis hans små ben kom igang igen, så vi kunne rende lidt rundt i stedet for at han altid skal køres, men vi må se om ikke det lykkes på et tidspunkt.

Nu håber vi så bare at få den gode besked, at Tobias igen er hurtig udskillende af kuren, så vi måske kan komme hjem imorgen, for selv om det er længe siden vi har været indlagt, så siger vi nu ikke nej til at slippe :O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar