Idag er det et år siden vores verden ændrede sig for altid !
Når jeg sidder og skriver nu syntes jeg det er vildt at der allerede er gået et år, men når jeg så tænker tilbage på alt det vi har været igennem, så har det været en lang og sej kamp at nå hertil.
Jeg er så stolt af Tobias, tænk at komme igennem alle de kemokure, infektioner, at blive stukket i en uendelighed og have viljen og fighterevnen til at holde fast i livet når leveren lige pludselig vælger at stå af. Det er bare en super sej dreng vi har os !
Idag har vi fået næstsidste vincristinkur, og vi er startet dexa for næstsidste gang. 5.december er sidste tissekur og i starten af januar tager vi sidste vincristinkur og dexa, det er så vildt at det er lige foran os, og vi glæder os helt vildt til alle de simple ting vi kan komme til at lave sammen igen.
Tænk at kunne tage Tobias med i legetøjsbutikken, ud og handle, med i legelandet, Lalandia og hans største ønske Disneyland ! Der kommer til at åbne sig en helt ny verden for ham.
Og ikke mindst, så skal han jo i det nye år i Bulderby igen. Tænk alt det han skal til at opleve og hygge sig med, det bliver fantastisk !!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar