Mit indlæg igår formiddags var sådan en lettelse over at det første år af Tobias's sygdom er overstået. Den 8. November 2010 var en forfærdelig dag for os, desværre blev samme dato i år ikke en bedre oplevelse.
Igår mistede jeg min fantastiske svoger, bare 22 år gammel. Det var et kæmpe chok, og jeg er stadig ikke kommet mig over at han aldrig mere vil stå og banke på døren med 4 pizzaer efter en arbejdsdag i Bilka. Jeg vil savne hans fantastiske gode væsen, jeg har aldrig mødt en fyr med så meget selvtillid og vilje til at gøre det han ville.
Han startede egen virksomhed og den gik godt, hans liv var fyldt med venner, der alle beskriver ham som fest og farver og ham man ville gøre alt for at få en vagt i Bilka med.
Han er fadder til begge mine børn, og min mands lillebror, det er så uretfærdigt at han nu ikke længere er hos os, og alle spørgsmålene vælter ind over os ....... Hvordan kunne det ske ? Hvorfor gjorde lægerne ikke noget noget før ? Hvordan kan så ung en mand få blodpropper og senere hjertestop ?
Julie er sikker på du sidder oppe i himlen og kigger ned på vores hus og følger med i hvad vi laver, og det har hun nok ret i, for du var et af de mest omsorgsfulde mennesker jeg har kendt.
Frederik, hvor end du er nu, skal du vide at du har gjort vores liv mere værd, du har grinet og grædt med os, du har leget med vores børn, vi har festet og haft det dejligt sammen.
Du var et helt igennem fantastisk menneske !
Hvil i fred og vi ses engang.
Denne blog er tilegnet min skønne søn, der de næste 2½ år skal så meget igennem før han er helbredt for leukæmi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar