onsdag den 11. januar 2012

Venter i spænding !

Så nu kan vi endelig smide skema 5 ud og har nu kun vedligehold tilbage, det er da fuldstændig fantastisk at være nået hertil. Kan faktisk slet ikke forstå at vi nu er her hvor vi længe har drømt om at være !!!

Nu var jeg lige så glad ved tanken om ikke at skulle sove på A4 igen, men igår blev Tobias skoldkopvaccineret, og meldingen lyder, at vi skal forvente han bliver syg af den, og bliver han det, ja så er det jo afsted igen til stue et eller andet ...........

Man har jo altid lov at håbe at lige præcis Tobias går fri, og bare kommer igennem uden gener, det ville jo være som at vinde i lotto !!!! Men jeg er nu ikke så sikker på jeg tør tro på det kan ske, men håbet det kan ingen tage fra os.

Dog skal det siges at Tobias skal vaccineres igen om 4 uger også for skoldkopper, for at være helt sikker på at vaccinen virker, og uge 7, der har jeg sådan set lagt planer for en hyggelig uge i spasommerhus i Ebeltoft, så hvis han skal have skoldkopper af vaccinen så ser jeg da faktisk gerne at de kommer her efter den
første vaccine.

Så lige nu der er det jo bare en lang ventetid på hvad der kommer til at ske !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar