fredag den 10. februar 2012

Nyeste update

Ja så gik der jo lige rigtig lang tid igen hvor jeg ikke fik skrevet !

Vi har holdt afsluttende netværksmøde på Skejby og det er jo en vild ting at nå dertil hvor man skal vises rundt på A3 som nu snart bliver vores nye afdeling. Vi skal blot lige igennem den her anden skoldkopvaccine, som vi fik i tirsdags.

Frygten for at få skoldkopper af den er ret massiv, i hvert fald for mig ! Jeg ser igen knopper over alt, og når nu Julie ikke har haft skoldkopper, så kommer jeg ofte i tvivl om knoppen er en skoldkop eller ej, men sådan var det også efter første vaccine. Havde håbet jeg ville tage lettere på det med anden vaccine, men nej !
Nu er der jo også lige en vinterferie i spil som gerne skulle starte i morgen med at vi tager i sommerhus i Ebeltoft, og det skulle vi jo gerne kunne uden skoldkopper .........

Ellers har Tobias der jo rigtig godt, og er så glad og frisk stort set hver dag, der er virkelig håb for at det kommer til at gå godt når han starter i Bulderby midt i marts !

Den 5. Marts skal porten opereres ud, en dag jeg både ser frem til og frygter lidt. Det er jo en operation men en rutine en af slagsen, men men men der er jo altid en risiko for at noget ikke går som det skal, og af en eller anden grund så er det bare blevet helt vildt svært for mig ikke at se de dårlige ting i alt, og frygt er blevet en alt for stor del af mit liv, men det er noget jeg kæmper med at styre, og prøver at nyde de mange gode dag som vi heldigvis har !

Håber på en fantastisk uge i næste uge med familien, hvor sygdom og frygt kan blive lagt lidt væk !!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar