søndag den 13. marts 2011

Første omgang cytarabin overstået

Så blev det søndag og sidste dag i den første uge med cytarabin. De første 4 kure er nu overstået, og heldigvis uden bivirkninger. Så mon ikke vi også tager de næste 4 uden problemer ?

Igen idag har ungerne leget i haven, det er bare så fantastisk at se dem sidde og hygge sig i legehuset, og race rundt på hver deres HP scooter på teressen. Dejligt at energien er til det, også selv om det kun bliver til en times tid.

Igår fik vi da ellers noget af et chok, da min far ringede ved 22 tiden og fortalte at min dejlige mutti var røget en tur med blå blink på akut hjerte afdeling. Jeg gik helt i baglås. Når man lige har begravet sin mor nummer 2, så er det sidste man ønsker at høre at mor nummer 1, ligger der med elektroder og hvad ved jeg.

Heldigvis ser det ikke ud til at være noget alvorligt, og mutti er hjemme igen. Hun skal dog til lidt tjek for nogle forskellige ting, men hun har det fint igen, så i nat kan vi nok få lidt mere søvn end vi fik sidste nat :O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar