lørdag den 5. marts 2011

Undskyld - samt et stille minde

Først vil jeg starte dette indlæg med at undskylde min manglende respons på jeres kommentarer til mine indlæg. Som jeg skrev da jeg startede bloggen er det nyt for mig at blogge, og jeg havde en ide om at hvis nogle kommenterede mine indlæg ville der komme en mail, pop up eller et eller andet. Men nej, det gjorde der ikke.
Så jeg har desværre først idag set alle jeres dejlige beskeder, og jeg har meget røde ører over ikke at have set dem før.

Men tak for dem, selv om nogle af dem er skrevet for længe siden, varmer det stadig mit hjerte rigtig meget, at kende sådan nogle dejlige mennesker som jer.

Idag vil jeg også skrive et lille mindeord til ære for et menneske som har betydet meget i mit liv, men som desværre tabte kampen til kræften igår morges :O(

Min nummer 2 mor, Inger, som jeg har kendt siden børnehaven i kraft at hendes datter Christina, som har været min veninde i alle disse år.
Inger var et skønt menneske, der lavede den bedste kødsovs i verden. Vi har været på ferier sammen, hygget i haven og fejret et hav af fødselsdage sammen. Vi har grinet og grædt sammen, og hun har virkelig bare været et dejligt menneske at have i mit liv.

Desværre måtte hun alt for tidligt forlade os, da kræften og ikke mindst alle følgesygdommene blev for meget for hendes krop til sidst.

Hvil i fred og tak for alt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar