fredag den 27. maj 2011

Endelig lidt medgang

Nu har vi ligget på Skejby i en uge, og endelig er der lidt medgang på vej.

Tobias har det bedre idag, hans bilirubin falder fortsat og han skal nu ikke have antibiotika mere. Vi må give ham mere sondemad og han har fået taget den ene nål ud, og så skal vi ikke have FADL vagt på i aften, da hans vejrtrækning nu er rimelig stabil.

Han har været dejlig vågen idag, selvfølgelig voldsomt afkræftet men dog vågen nok til at tage en tur ned ad gangen på den blå cykel. Det var lige før jeg begyndte at tude, så dejligt var det er se ham have lidt energi igen, efter den ekstremt hårde uge, vi har været igennem.

Nu bliver det så weekend, med afdansningsbal og pakning til koloni, Julie får i hvert fald en masse oplevelser lige for tiden. Kæmpe tak til mormor og morfar, for at tage sig af hende, så vi har haft ro til at tage os af Tobias :O)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar