søndag den 29. maj 2011

Søndag uden feber men stigende CRP

Så blev det søndag, og Tobias er stadig indlagt. Der er fremgang for leveren, men desværre stiger hans crp ( infektionstal ). Det er ikke fordi den ligger så voldsomt højt, men den er høj nok til at give feber ind imellem, og hjælper ikke ligefrem med til at få Tobias ud af sengen og igang.

Men det er super positivit at leveren nu ser ud til at være kommet sig nogenlunde over den kæmpe belastning den har været igennem. Håber virkelig aldrig vi skal igennem sådan en omgang igen, det kan ikke beskrives hvor hårdt psykisk det har været for os alle sammen.

Idag har jeg hygget med Julie, og pakket til hun skal afsted på koloni med børnehaven imorgen. Det bliver bare så spændende for hende, og det er fedt der sker noget godt for hende, for ingen tvivl om at selv om hun har haft det godt hos mormor og morfar, så er hun også mærket af at lillebror har kæmpet den sidste uge.

Og så er jeg nødt til at prale ..... vi har bare verdens og jeg mener verdens bedste nabo !!!!
Julie og jeg skulle lige ud og købe nogle småting og da vi kom hjem havde Erik slået græsplænen ...... det kan slet ikke beskrives hvad det betyder !!

Tusind tak nabo, du er sgu guld værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar