Sidste kur kørt ind !

Så blev det tirsdag eftermiddag og sidste indlæggelseskur er kørt ind, og skal nu bare tisses ud, så vi forhåbentlig snart kan komme hjem igen !

Det er godt nok en noget underlig følelse at den sidste kur nu er kørt ind, og at vi nu er kommet igennem første lange skridt af sygdommen, det er både fantastisk og skræmmende på sammme tid. Men jeg håber og tror der venter os nogle fantastiske oplevelser i fremtiden.

Imorgen skal Tobias fejres ved børnebord, hvor han har bestemt at vi skal have burger med fritter. Han glæder sig og jeg håber han har det godt nok imorgen til at opleve det hele. Angus kommer og fester med os og han har ringet og inviteret Theodor, så vi håber også han kigger forbi. Der skal endnu flere balloner på statiker, og der skal spises slik i lange baner, så lad os håbe appetitten rækker til det !

Sidste kur nærmer sig hastigt

Så er der kun en uge til sidste kur er godt igang, hvor er det fantastisk.

I søndags startede Tobias på Dicilin, en penicilin pille, da hans storetå igen var ved at blive betændt, den ser dog rask ud igen, men vi fortsætter med pillerne for tør ikke tage nogen chancer, vi skal bare ind på mandag og have sidste kur sat igang.

Tobias har det rigtig godt, jeg tror faktisk godt han ved at der skal til at ske noget stort,man glæder sig til vi skal ind til kur, og det er jo nok fordi han ved at det er sidste gang !

Forbandede 8. November !!!!!!

Mit indlæg igår formiddags var sådan en lettelse over at det første år af Tobias's sygdom er overstået. Den 8. November 2010 var en forfærdelig dag for os, desværre blev samme dato i år ikke en bedre oplevelse.

Igår mistede jeg min fantastiske svoger, bare 22 år gammel. Det var et kæmpe chok, og jeg er stadig ikke kommet mig over at han aldrig mere vil stå og banke på døren med 4 pizzaer efter en arbejdsdag i Bilka. Jeg vil savne hans fantastiske gode væsen, jeg har aldrig mødt en fyr med så meget selvtillid og vilje til at gøre det han ville.
Han startede egen virksomhed og den gik godt, hans liv var fyldt med venner, der alle beskriver ham som fest og farver og ham man ville gøre alt for at få en vagt i Bilka med.

Han er fadder til begge mine børn, og min mands lillebror, det er så uretfærdigt at han nu ikke længere er hos os, og alle spørgsmålene vælter ind over os ....... Hvordan kunne det ske ? Hvorfor gjorde lægerne ikke noget noget før ? Hvordan kan så ung en mand få blodpropper og senere hjertestop ?

Julie er sikker på du sidder oppe i himlen og kigger ned på vores hus og følger med i hvad vi laver, og det har hun nok ret i, for du var et af de mest omsorgsfulde mennesker jeg har kendt.

Frederik, hvor end du er nu, skal du vide at du har gjort vores liv mere værd, du har grinet og grædt med os, du har leget med vores børn, vi har festet og haft det dejligt sammen.

Du var et helt igennem fantastisk menneske !

Hvil i fred og vi ses engang.

1 års dagen for diagnosen

Idag er det et år siden vores verden ændrede sig for altid !

Når jeg sidder og skriver nu syntes jeg det er vildt at der allerede er gået et år, men når jeg så tænker tilbage på alt det vi har været igennem, så har det været en lang og sej kamp at nå hertil.

Jeg er så stolt af Tobias, tænk at komme igennem alle de kemokure, infektioner, at blive stukket i en uendelighed og have viljen og fighterevnen til at holde fast i livet når leveren lige pludselig vælger at stå af. Det er bare en super sej dreng vi har os !

Idag har vi fået næstsidste vincristinkur, og vi er startet dexa for næstsidste gang. 5.december er sidste tissekur og i starten af januar tager vi sidste vincristinkur og dexa, det er så vildt at det er lige foran os, og vi glæder os helt vildt til alle de simple ting vi kan komme til at lave sammen igen.

Tænk at kunne tage Tobias med i legetøjsbutikken, ud og handle, med i legelandet, Lalandia og hans største ønske Disneyland ! Der kommer til at åbne sig en helt ny verden for ham.

Og ikke mindst, så skal han jo i det nye år i Bulderby igen. Tænk alt det han skal til at opleve og hygge sig med, det bliver fantastisk !!!!

Lang antibiotikabehandling

Første dag hjemme hele dagen, efter de sidste 7 dage at være kørt frem og tilbage til Skejby 3 gange om dagen.
Tirsdag i sidste uge blev Tobias bleg og trist og temp steg lidt, dog ikke til feber, men der var ingen tvivl om at han skulle have blod, så derfor kørte vi til Skejby med det formål. Det viste sig dog at han have en CRP på 23 så der blev diskuteret om vi skulle starte antibiotika op eller ej.
Efter Tobias havde fået blod fik han dog en reaktion på det, hans temperatur steg og han fik små blodsprængninger i hovedet, så derfor blev vi på Skejby og sidst på aftenen startede vi AB.
Det viste sig at være en klog beslutning for Tobias tal røg helt i bund, og CRP steg, så det var godt vi kom igang, dog underligt at han ikke havde feber onsdag morgen.
Men fordi han ikke havde feber kunne vi jo køre frem og tilbage mellem behandlingeerne og det har været dejligt, så kan man trods alt stadig være lidt en familie og man kan sove i sin egen seng !
Men men men der blev så fundet en sjælden bakterie i 2 ud af 8 blodprøverne fra Tobias's port, og der skulle så tages stilling til om behandlingen skulle ændres ud fra det, men stadig ingen feber, heller ikke når der blev skyllet i porten så det så ud som om smitten kom udefra og ikke var i bette, heldigvis.
Derfor sluttede vi igår AB behandlingen og håber så ikke der kommer noget feber eller andet. Prøverne fra porten er stadig til dyrkning så vi kender først resultatet senere på ugen, men det ser ud til smitten var udefra, så det blev ved en forskrækkelse.

Nu skal vi så vaccineres imorgen og jeg må sige jeg har mine betænkeligheder ved det, da Tobias's neu kun er på 0,01 men de siger det er lige meget. Dog fik jeg i sidste uge at vide at de skulle være min 0.5 før han kunne vaccineres, så skal lige dobbeltjekket imorgen inden han skal stikkes.

Næstsidste kur overstået, nu bliver der kæmpet !

Så fik vi overstået næstsidste tissekur, tænk at der nu kun er en tilbage om 7 uger, det er jo for vildt. Så mangler vi også lige 2 gange vincristin og dexa, men det er jo tissekurene der er de værste.

Det er gået rigtig fint med kuren den her gang, ind mandag morgen kl. 8 igang med hydrering og kur op til tiden. Narkosen gik uden problemer og Tobias var hurtig udskiller, så vi var hjemme igen onsdag aften, skønt !!!!

Men det har nu alligevel været en begivenhedsrig uge, for ud over Tobias, så måtte morfar jo også en tur på sygehuset i den her uge, for at få ny hofte. Så der skulle køres til Silkeborg et par gange for også at se til ham, og hente ham hjem, for selv om han er kommet sig fantastisk hurtig, og jo er stædig med hensyn til at kunne gå, nogle gange kun med en krykke, så går der nogle uger inden han må køre bil igen.
Men jeg må sige jeg syntes det er imponerende hvor hurtigt min seje far er kommet sige over at få hevet en knogle ud af kroppen og erstattet med en ny, godt gået, men husk nu også at passe på dig selv ;O)

Nå men så er det blevet søndag, og Tobias har haft det ok, selv om munden har gjort ondt hele dagen. Men her til aften, kommer kuren så rigtig efter ham. Han savler, græder, har ondt og vil bare sove men kan ikke finde ro til det. Hårdt at se på som mor, man jeg kan jo ikke andet end at holde ham i hånden og prøve at fortælle ham at det forhåbentlig snart er overstået .........

3 års fødselsag



Tænk engang, idag er det 3 år siden næsten på klokken, at Tobias kom til verden. Den skønneste fine dreng, taget ved kejsersnit, og vi hylede begge to da vi holdt ham første gang.

For et år siden havde jeg taget en fridag for at kunne fejre Tobias i vuggestuen med kagemand og det hele, så bekymringsfrist livet var for bare 1 år siden.

Så meget er sket siden, og ikke mindst for Tobias har det sidste år været et år men voldsomme oplevelse af den slags man jo helst er foruden. Til trods for det, så må man sige at Tobias er en fighter og har klaret alt han og vi har været igennem med et fantastisk mod.

Idag har han så fødselsdag og det skal fejres som aldrig før. At have fødselsdag har fået en helt ny betydning i vores lille familie. For 11 mdr. siden præcis imorgen blev hele vores verden ændret for altid, og vi vidste ikke hvad vi nu skulle til at forholde os til. Og når jeg nu sidder og skriver nu, så kan jeg faktisk slet ikke forstå at der snart er gået et år siden vi fik beskedden. Hold da op hvor er det skræmmende at også sådan noget kan blive hverdag.

På mandag skal vi ind til næstsidste HDM kur, havde slet ikke troet vi nogensiden kunne sige næstsidste til det, da vi gik igang, men tiden går og ja vi tager jo stille og roligt en dag af gangen, selv om arrene er der efterhånden, så skal vi jo lige kæmpe os igennem det sidste, og det gør vi :O)

Men idag skal Tobias fejres og det startede med morgensang, flag og masser af gaver.

 


Tobias skulle selvfølgelig selv være med til at flage og synge for sige selv :O)



Overraskelsen var stor da han pakkede den store fjernstyrede Lynet McQueen ud, selv storesøster gjorde stor øjne :O)





KÆMPE STORT TILLYKKE SKAT

Jeg elsker dig og er stolt af alt hvad du har klaret og stadig klarer !!