Så blev det kemo dag igen.
Man ser ikke just frem til at ens søn skal pumpes med gift, men vi må jo tro på det hjælper ham.
Vi fik besked på at være på Skejby kl. 8 her til morgen, men det viste sig at være lige tidligt nok, de var faktisk slet ikke klar til os, da vi kom. Men vi fik da en stue, denne gang trak vi nitten og fik 4-mandsstuen, men det viste sig at vi ikke skulle blive så længe.
Tobias skulle idag i fuld narkose igen, for at få lagt kemo i ryggen, og det er altid hårdt at stå der og holde i hånd mens han forsvinder, men vi ved han er i gode hænder. Det dejlige denne gang, er at det nu foregår på operationsstuen på afd. A4, så vi ikke skal til at køre rundt på Skejby med ham, og så er det lynhurtigt overstået.
Og idag blev Tobias prioriteret først, så vi kom ind kl. 9.30, og det var lækkkert, også taget i betragtning af at han ikke havde spist siden kl. 18 igår.
Kl. 10.10 kom Tobias på opvågningsstuen, og der lå han så og snorkede. Det er vigtigt når han har fået kemo i ryggen, at han ligger fladt og stille 1 time, men det blev intet problem. Faktisk vågnede han først helt efter 2½ time, og der havde han allerede fået kemo sat i droppet, så det kørte.
Idag var det den korte kemokur, som er overstået på 25 min. og det er jo lækkert. Så fik han lige et par yoghurter, og så var vi faktisk allerede på vej hjem igen. Dog fik vi lige en masse information med på vejen og endnu en kasse med diverse ting til at hjælpe ham igennem den næste svære tid.
Jeg vil spare alle for detaljer om hvad der sker når ens slimhinder i munden bliver smadret, og hvordan kroppen udskiller giften, for det er der ingen der har glæde af at læse, men lad mig sige, at det bliver en hård uge :O(
Her til aften har vi så hygget lidt som familie, så godt som man nu kan når man har en 2-årig der lige har fået kemo, men han er en sej lille gut, og han kæmper, det er der ingen tvivl om - min seje dreng :O)
Så imorgen er første dag hvor vi har ansvaret alene i 24 timer, det bliver en dag med masser af målinger, observationer og masser af medicin, men vi er klar på opgaven, og krydser fingre for at vi kan slippe for de slemme kemo bivikninger.
/Tina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar